Bliv medlem

Skal du være med i et netværk med dig og din virksomhed i fokus? Så har du her mulighed for at læse mere om, hvordan du bliver medlem – netværket er ikke for alle, men måske er det for dig.. og husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig eller deltage en gang for at se, om netværket er noget for din virksomhed.

Grundlæggende vil jeg bare gerne gøre det lettere, at være virksomhedsejer eller leder..

Netværket er for dig, der ønsker at:

  • Udvikle dig personligt og fagligt
  • Skabe nye relationer, gode netværk og ambassadører for din virksomhed
  • Modtage sparring fra andre kompetente mennesker
  • Holde dig orienteret om dit lokalområde
  • Holdes opdateret på tendenser og viden i samfundet, fra lokalområdet og andre brancher
  • Få viden der kan udvikle dig og din virksomhed
  • Være på forkant med udviklingen

Er din virksomhed og Anita Siig – Erhvervsnetværk et match? – Så hjælper jeg dig godt i gang i din gruppe. Hvis ikke hjælper jeg dig selvfølgelig videre, da du ikke går tomhændet fra en samtale med mig.

  • Vi starter med en samtale finder sammen ud af hvad du har brug for fra et netværk lige nu.
  • Føler vi begge at der er et match, og at der samtidig er en ledig plads i gruppen, kan du blive medlem

Man kan ikke løse et problem fra den samme energi der har skabt det

Albert Einstein

når du bliver medlem

    1. Du modtager en velkomst mail med praktiske oplysninger, sammen med din faktura på medlemskab for det første år
    2. Du vil få tilsendt kalender indkaldelse på en fortløbende møderække fra Outlook, så du ikke skal regne på hvornår næste møde er.
    3. Netværksgruppen vil få besked om, at du starter i gruppen og jeg vil linke til din personlige LinkedIn profil og jeres firma hjemmeside
    4. Du bliver inviteret ind i vores fælles LI gruppe, der fungerer på tværs af de fire grupper
    5. Nu er du klar til første møde og et helt års netværk
    6. Efter 3-4 mdr. tager vi en snak om hvordan det går og hvad jeg kan hjælpe dig med
    7. Efter yderligere ca. 6 mdr. tager vi igen en 1-til-1 netværkssnak/sparring
    8. Efter et år får du en gentegnings mail/faktura, hvor du kan vælge at fortsætte endnu et år
    9. Der er løbende fyraftensmøder på tværs af grupperne, invitationerne får du efterhånden som de oprettes.
    10. Ind i mellem laver vi et socialt arrangement (de skaber endnu stærkere relationer og er rigtigt hyggelige)
Hvis du har yderligere spørgsmål, så skriv eller ring til mig

Hvad kan du få ud af netværk

  • Målet med Anita Siig – Erhvervsnetværk er at hjælpe vestjyske virksomheder til udvikling – både forretningsmæssigt og personligt.
  • Jeg er stor tilhænger af det lave gærde, så vi hjælper gerne hinanden, det sparer også en masse tid og frustrationer.
  • Formålet med de enkelte grupper er, at medlemmerne kan få sparring, nye input samt nye og stærkere relationer.
  • Møderne er i høj grad skræddersyet til de enkelte grupper, alt efter behov og interesser.
  • Jeg prøver at sammensætte grupperne, således at der både er synergi og diversitet i gruppen.
  • Jeg forventer, at de personer der er med i grupperne, er der for at være aktive og selv få noget med.

Vilkår, forventninger og pris

I afsnittene herunder kan du kort og præcist se vilkårene for at være medlem i Anita Siig ApS – Erhvervsnetværk, samt lidt om hvad du kan forvente af dit medlemskab og hvad der forventes af dig.

Som medlem tegnes man for et år ad gangen. Fakturaen for det kommende år sendes ud en måned før udløb af medlemskabet, så har jeg tid til at finde en erstatning for dig hvis du ikke ønsker at fortsætte. 

Starter du og finder ud af en af de første gange at det ikke lige er dig, så finder vi en løsning og du får penge tilbage – det er hverken i din eller min interesse at holde fast i noget der ikke virker rigtigt. 

 

 

 

Prisen for et medlemskab og hvad det dækker

12 mdr. medlemskab af en gruppe koster kr. 9.900,- ex. moms
Der også mulig for månedlig betaling på 12 * 925,- ex. moms

Medlemskabet er først godkendt når fremsendte fakturaen er rettidigt betalt (Betalingsbetingelser netto kontant)

Prisen dækker

Netværksmøder hver 3. uge, dog er ferier og helligdage undtaget (hvis ikke mødet kan rykkes).

Kaffe og morgenmad til netværksmøderne i Holstebro, Ringkøbing og Lemvig
Møderne afholdes som udgangspunkt i hhv. HUSET Holstebro, Fjordgaarden og Hotel Tante

Online/Live workshops, samt fyraftensmøder på tværs af grupperne.

Der kan være ekstra betaling for andre arrangementer, f.eks. sociale arrangementer.

Brancher

Der kan kun sidde én fra hver branche i en gruppe. Er der potentielle medlemmer, der overlapper med et eksisterende medlem, tages de ikke ind i gruppen uden aftale med eksisterende medlem.

Hvad forventes der af deltagerne?

Vi er i netværket for at hjælpe hinanden, og derfor giver vi kun hinanden gode referencer og det forventes derfor også, at de oplysninger man kommer i besiddelse af om de øvrige deltagere og deres virksomheder, behandles med respekt og i fortrolighed. Jeg forventer også, at man omtaler de andre medlemmer med respekt.

Har du ikke mulighed for at komme til et møde, så send gerne en anden. Er det ikke en mulighed, så husk at melde fra i god tid.

Møder et medlem ikke op til møderne, kan medlemmet ekskluderes. Dette sker dog ikke uden, at vi tager en snak sammen og man får mulighed for at lave om på det.

Påvisning af snyd i interne samhandelsrelationer er ligeledes grund til eksklusion fra gruppen.

Ved medlemsskab giver du Anita Siig ApS lov til at opbevare oplysninger, der er relevante i forbindelse med medlemsskabet, f.eks. faktureringsoplysninger, oplysninger der er taget til referat, ønsker om sparring osv. Du kan til enhver tid bede om at få oplysningerne slettet. Dine oplysninger videregives ikke til 3. part, medmindre det er med din accept, f.eks. i forbindelse med et samarbejde med et medlem i en anden gruppe.

Sommetider tages der billeder i forbindelse med møder eller arrangementer. Disse billeder kan evt. blive brugt på hjemmeside eller på sociale medier. Jeg deler ikke billeder af medlemmer, der har frabedt sig det.